FNMiljø

For omkring 50 år siden begyndte medierne at øge deres fokus på miljøsager, og den tendens er fortsat frem til i dag, hvor også bæredygtighed er kommet på dagsordenen. Men hvorfor bliver vi stopfodret med de emner? Ganske enkelt fordi det er bydende nødvendigt. Vi forbruger nemlig jordens ressourcer med en skræmmende hastighed. Den 13. august 2015 nåede vi en grænse. Dagen kaldes Earth Overshoot Day, og definerer grænsen for hvornår vi siden årets start har brugt alle de naturlige ressourcer, som det tager jorden ét år at genskabe. Fra 13. august til 31. december er det udelukkende overforbrug af ressourcer. Lige nu skal der faktisk 1,6 jordkloder til at kunne klare menneskehedens krav til naturen. Men vi har kun én.

 

Med udgangspunkt i de miljømæssige udfordringer som vi står overfor, bygger vi en workshop, der blandt andet kan indeholde flere af følgende punkter:

  • Hvilke miljømæssige udfordringer står vi overfor, og hvordan kan vi løse dem?
  • FN’s bæredygtighedsmål.
  • Klimaflygtninge.
  • Overforbrug.
  • Hvad vil ændringerne betyde for vores livsstil?
  • Ressourcemangel – herunder ressourcekonflikter og fokus på olie vs. alternative energiressourcer.
  • Menneskerettigheder.
  • Fair Trade & CSR.
  • Den cirkulære økonomi.
  • Mulige aktiviteter: Take your seat (spil om ressourcefordeling), Fair Trade Game, Børns liv kloden over (Fokus på børns vilkår i forskellige lande)

 

Hvilke fag og kompetenceområder passer denne workshop til?

  • Geografi: Forståelse for hvordan geografi i samspil med miljømæssige problematikker bidrager til nogle af de globale og nationale udfordringer vi står over for i dag, lære om natur-, miljø- og kulturforhold, der har betydning for levevilkårene i Danmark og resten af verden, forståelse for samfundenes udnyttelse af naturressourcer og hvilke konsekvenser det har, håndtering af miljø og geografiske problemstillinger.
  • Samfundsfag: Forståelse for internationale samt danske samfundsmæssige problemstillinger i forhold til miljø og bæredygtighed, mulighed for anvende samfundsfaglige metoder og analysere politiske,  økonomiske, sociale og kulturelle problematikker i forhold til miljø og bæredygtighed.