UN 2

Som følge af FN’s Millennium Summit udstak organisationen otte Millennium Udviklingsmål, som 189 lande og 23 internationale organisationer skrev under på at deltage i at opnå senest i 2015. Vi ser nærmere på hvilke målsætninger et nået, og hvilke der stadig skal arbejdes på og ikke mindst FN’s nye mål: Post 2015—En ny bæredygtig udvikling.

 

De sidste 15 år har FN stået i spidsen for en vision for, hvordan verden skulle udvikle sig fra 2000 til 2015. Vi evaluerer indsatsen og ser fremad.

Sammen med eleverne vil denne workshop have to overordnede fokuspunkter:

1) Konklusion på FN’s Millennium-mål: Hvilke har de været succesfulde med, hvilke kæmpes der stadig med og hvorfor?

2) Hvad skal der ske nu? FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon har fremlagt en ny række målsætninger for udviklingen efter 2015, og især bæredygtig udvikling er i højsædet. Værdighed, mennesker, rigdom, planeten, retfærdighed og partnerskab er seks af de nye fokuspunkter, som organisationen vil promovere for sine nu 193 medlemslande. Sammen med eleverne og vores Youth Facilitators fra forskellige lande vil vi undersøge hvordan man kan gøre begreberne mere konkrete, hvilke mål eleverne selv ville fokusere på, og hvorfor.

 

Emner vi typisk vil behandle i workshoppen:

  •  – Menneskerettigheder og FN som organisation.
  •  – Kulturelle normer og identitet.
  •  – Politiske og økonomiske modeller i et internationalt perspektiv.
  •  – Mulige aktiviteter: Børns liv kloden over (Fokus på børns vilkår i forskellige lande), Kaffebonde for en dag (udvikling og Fair Trade).
  •  – Gruppearbejde, der resulterer i en præsentation af de otte Millennium-mål, med en perspektivering til de nye bæredygtige udviklingsmål.
  •  – Fokus på forskellen mellem de gamle og nye udviklingsmål, og formuleringen af dem.

 

Hvilke fag og kompetenceområder passer denne workshop til?

  •  – Historie: Forståelse for FN’s rolle i en historisk sammenhæng, menneskerettigheder set i et historisk perspektiv, Danmarks samfundshistorie i forhold til i FN.
  •  – Samfundsfag: Forståelse for FN som politisk institution, forståelse for internationale, regionale og nationale samfundsmæssige problemstillinger, politisk meningsdannelse, forståelse for socio-politiske og økonomiske problematikker.
  •  – Engelsk: Mulighed for at kommunikere på engelsk med mennesker fra hele verden, styrke interkulturelle kompetencer, argumentere for synspunkter baseret på engelsksprogede tekster og mediestof, sammensætte en skriftlig og mundtlig præsentation på flydende engelsk