Det særlige ved vores workshops er at de gennemføres af højt kvalificerede udenlandske undervisere med global erfaring og et eget speciale. Undervisningen er på engelsk og vi gør en særlig indsats for at engagere eleverne med en aktiv undervisningsform.

Læs vores seneste Workshop Brochure 
CrossingBorders_SchoolServices 2017

Workshop 1: Globale Hotspots

Vi dykker ned i nogle af de mest komplekse konflikter i verden, og ser nærmere på baggrunden for konflikterne, konfliktløsningsmodeller, og de involverede parter. Som udgangspunkt kan Ivælge mellem konflikterne i Palæstina/Israel, Afghanistan, Syrien, Afrikas Horn og det Arabiske Oprør, men hvis I har særlige ønsker, eller andre konflikter blusser op, skal I endelig bare kontakte os, så vi sammen kan sørge for I får det I ønsker.

WORKSHOPPEN TIL FOLKESKOLERWORKSHOPPEN TIL GYMNASIER

Workshop 2: Flygtninge & Migration

Vi sætter fokus på flygtningesituationen i Europa, og ser problemet fra flere vinkler. Hvad er baggrunden for hele situationen, og hvad er det for en livskrise flygtningene står i? Eleverne får desuden mulighed for at høre flygtninge fortælle deres personlige historier, og de kommer selv til at indgå i et flygtningespil hvor de på egen krop oplever noget af det, man gennemlever som flygtning.

WORKSHOPPEN TIL FOLKESKOLERWORKSHOPPEN TIL GYMNASIER

Workshop 3: FN’s bæredygtighedsmål

I år 2000 udsendte FN otte udviklingsmål, som skulle nås inden 2015. Vi ser nærmere på om missionen, eller dele af den, er lykkedes, og samler op på hvad den slags verdensmål betyder. Derefter vender vi fokus mod de nye målsætninger fra FN, som Ban Ki-moon kalder Post 2015—en ny bæredygtig udvikling. De handler om de mere bløde værdier, som eleverne i grupper skal forsøge at definere skarpere.

WORKSHOPPEN TIL FOLKESKOLERWORKSHOPPEN TIL GYMNASIER

 

Workshop 4: Bæredygtighed og Miljø

Menneskehedens ressourceforbrug er pt. så højt, at vi har brug for 1,6 jordkloder for at naturen kan følge med. Men vi har kun én. Hvordan er problemet opstået, hvordan kan vi rette op på det, og er det overhovedet muligt? Vi dykker ned i livsstil, forbrugsmønstre og miljøudfordringer i forsøget på at redde vores planet.

WORKSHOPPEN TIL FOLKESKOLERWORKSHOPPEN TIL GYMNASIER

 

Workshops under udvikling

Workshop 4: Demokrati og Europa her og nu

Workshop 5: Socialt & grønt iværksætteri

 

Det praktiske

Vi tilbyder både hel– og halvdagsworkshops. En heldags varer maksimalt 7 timer, og en halvdags maksimalt 3 timer.

Vores tommelfingerregel er, at eleverne får mest ud af en workshop, hvis der ikke er mere end 50 elever pr. session.

Vi forsøger altid at tilpasse vores workshop til det klassetrin vi underviser. Undervisning til fx en 3.G-klasse med samfundsfag på A-niveau vil have et højere niveau end undervisning til en 1.G-klasse.